Hvad er ALS?:

ALS, er en forkortelse af amyotrofisk lateral sklerose. Der findes flere typer af ALS. Man opererer med tre forskellige varianter, der er navngivet ud fra de symptomer, sygdommen starter med. Fælles for de tre kategorier er, at de alle videreudvikler sig til det, man forstår ved klassisk ALS.

PROGRESSIV MUSKELATROFI (PMA): 
Sygdommen starter med muskelsvind uden spasticitet i arme eller ben.

PROGRESSIV BULBÆR PARESE (PBP): 
Bulbær et latinsk udtryk for hjernestamme, og betegnelsen anvendes, når sygdommen starter med tale-, tygge- og synkebesvær.

AMYOTROFISK LATERAL SCLEROSE (ALS): 
Betegnelsen anvendes, når sygdommen starter med svind af muskulatur (amyotrofi) og spastiske lammelser i arme og/eller ben. 

Se video om ALS:

https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/hjerne-og-nerver/illustrationer/animationer/amyotrofisk-lateralsklerose-als/

Diagnose og symptomer:

I Danmark bruges betegnelsen ALS oftest som en fælles betegnelse for alle former.

Den hyppigste form for ALS viser sig ved kraftnedsættelse og muskelsvind, der starter i underbenene eller i de små håndmuskler, og breder sig centralt. Ofte opstår der også fascikulationer, som er muskelsammentrækninger i enkelte muskelfibre, der ses som små sammentrækninger under huden, men uden bevægelse af led. Efterhånden breder symptomerne sig til tale-, tygge- og synkemuskulaturen og senere i forløbet til åndedrætsmusklerne. Øjenmusklerne rammes næsten aldrig, og kontrol over blære og tarm bevares til meget sent i forløbet. og hjernen er ikke påvirket udover den motoriske del.

Der findes ingen specifik ALS-test, og diagnosen er ofte vanskelig at stille. Der findes 46 sygdomme med lignende symptomer, og diagnosen er derfor en udelukkelsesdiagnose. Og fordi diagnosen er vanskelig at stille, er en fejldiagnosticering ikke sjælden.

Der går gennemsnitligt 13-16 måneder fra første symptom, til diagnosen stilles. Symptomerne kan være forskellige, men fælles for dem er, at de er hurtigt fremadskridende, og flere og flere af kroppens muskler bliver lammet. Sygdommen viser sig ofte i en eller flere muskelgrupper, som bliver svage, således at det bliver sværere at udføre de handlinger, som vi normalt udfører rutinemæssigt, fx dreje en nøgle i en lås, bære tunge ting eller løfte foden under gang.

Intellektet fejler dermed intet hos en ALS-patient. Øjnene er ofte det sidste, der rammes. I sene stadier vil vejrtrækningen blive påvirket, og det er netop den respiratoriske funktionsnedsættelse, der gør sygdommen dødelig og mange får psykiske symptomer med hukommelsesproblemer og personlighedsforandringer. Desuden optræder der tvangsgråd og tvangslatter, der er udbrud uden ledsagelse af følelser, men som kan være socialt belastende.